Udskriv denne side

Gode grunde til at købe PENTAX

Der er mange gode grunde til at købe PENTAX !

Shake-reduction-mekanisme er kompatibel med alle

PENTAX udskiftelige objektiver

Shake-reduction-mekanisme

Ved at indbygge den PENTAX-udviklede SR-mekanisme (Shake Reduction) i alle deres SLR-kamerahuse, minimerer PENTAX digitale SLR-kameraer effektivt den uønskede effekt fra kamerarystelser, og det med alle kompatible udskiftelige objektiver. Selv under forhold, hvor der ofte forekommer rystelser, som fx ved optagelse i mørke eller ved brug af teleobjektiv. Derudover er PENTAX’s entry-modeller udstyret med pentaprisme-søger, som ofte bruges i mere avancerede SLR-kameraer, i stedet for den pentaspejl-søger, som ofte bruges i entry-modeller. Resultatet er et større og mere lysstærkt billede, så man hurtigt og nemt kan fastlægge billedets komposition og motivets udtryk.

Det mest omfattende udvalg af objektiver inden for
 
kameramodeller med APS-C sensor
 

Antal objektiver optimeret til APS-C-sensorer

Den mest populære billedsensor til nutidens digitale SLR-kameraer er APS-C. Udskiftelige objektiver, som kan bruges med denne type sensor, findes som to typer: Objektiver kompatible med både APS-C og full-size sensorer, og objektiver kun optimeret til APS-C-sensor. Objektiver, som er kompatible med full-size sensor er ofte store, tunge og dyre. Hvis du er ude efter et kompakt og brugervenligt digitalt SLR med APS-C-sensor, er PENTAX det bedste valg pga. det omfattende udvalg af udskiftelige objektiver optimeret til netop denne sensorstørrelse. Uanset om det drejer sig om telefoto med stor forstørrelse, landskabsbilleder med vidvinkelperspektiv eller en specialiseret anvendelse som makro eller fish-eye, har PENTAX et bredt udvalg af både zoomobjektiver og objektiver med fast brændvidde, så der er noget til ethvert behov.

Kompakte og udskiftelige letvægtsobjektiver,
 
som er nemme at bære med sig


Gennemsnitsvægt for udskiftelige objektiver efter type (Pentax = 100)

Når man bruger SLR-kamera, har man ofte flere udskiftelige objektiver med sig, så man kan få det bedst mulige billede, uanset hvor og hvilket motiv det drejer sig om. Ved at indbygge shake reduction-mekanismen i kamerahuset, har PENTAX elimineret behovet for et SR-system i hvert objektiv, og dermed har man mindsket objektivets vægt.

Ved at optimere objektivdesignet til APS-C-billedsensorer har PENTAX reduceret vægten og størrelsen yderligere. Det betyder, at du kan have flere ekstra objektiver på den samme plads, og dermed kan du vælge det objektiv, som passer bedst til den fotosituation, du befinder dig i.

Mere end 100 farvevariationer til at udtrykke,

hvem netop DU er

Farvevariationer

Farvekoordiner hus og greb med dine yndlingsfarver. Mere end 100 kombinationer er tilgængelige. Brug dine yndlingsfarver til at vise hvem du er, og skab et personligt kamera, som du vil blive mere og mere glad for, jo mere du bruger det.

*Farvevariationer er begrænset til vise kameramodeller.

Robust konstruktion designet til brug i alt slags vejr

og på alle tænkelige steder

Robust konstruktion

Har du nogensinde tøvet med at tage dit kamera med på udflugt, fordi det regnede, eller fordi du var bange for, at der skulle komme støv i? Med PENTAX digitale SLR-kamerasystem får du et vejrbestandigt, støvtæt kamerahus og objektiver. Vand, fugt og støv holdes ude af kameraet, så du kan fotografere under alle forhold uden betænkeligheder.
Ikke samtlige modeller er vejrbestandige, se nærmere under hver enkelt model.

Alder er ikke at kimse af

Man bruger ikke så mange penge på reklamer for PENTAX her i Danmark, men :

PENTAX er egentlig en gammel fabrik, faktisk en af de ældste i fotosammenhæng. I 1919 blev selskabet stiftet under navnet Asahi Optical Joint Stock Co. - i 1938 skiftede det navn til Asahi Optical Co.Ltd. og i 1952  introducerede man det FØRSTE japanske spejlreflekskamera til 35mm film - ASAHIflex.
I 1957 skabtes navnet PENTAX og kameraerne hed derefter længe ASAHI PENTAX.

I 2004 skiftede man til det nuværende navn, PENTAX Corporation.

PENTAX er i dag ejet af Ricoh Company, og i dag udvikler, designer og producerer firmaet:

Systemkameraer - kompaktkameraer - højkvalitets optik - kikkerter - briller - sikkerhedssystemer - sygehusudstyr